Praksisfællesskaber 

https://www.youtube.com/watch?v=8uTDSyas9kY

Her er måske noget som kunne interesser jeg vedr. blogenhttp://emu3.emu.dk/soegning?f%5B0%5D=field_omraade%3A5463&f%5B1%5D=field_fag1%3A13728&f%5B2%5D=field_tags%3A27836

Her er en god side til læring.
http://www.blivklog.dk/Teori/Laering/Situeret-laering-om-hvordan-elever-laerer-af-hinanden.as

Creative Commons

Creative Commons blev grundlagt I 2001 og er en almennyttig organisation der tilbyder en række simple værktøjer der giver kunstnere, forskere og andre mulighed for – helt eller delvis – at dele sit værk med andre. Med en Creative Commons licens kan du skræddersy din ophavsret efter behov, og derved give brugeren en række friheder i forhold til gældende ophavsret, uden at skulle indgå en individuel aftale

AR.

AR eller Augmented reality som det hedder på engelsk er efter min mening en vild opfindelse, den introducerende video er virkelig god, det var nærmest som at komme ind i et andet rum hvor virkelighed og fantasi spillede en et puds og det er meget fascinerende og det giver da også flere panderynker når man tænker over hvad det rent faktisk kan bruges til. Om jeg nogen sinde kommer til at arbejde med AR på et professionelt niveau rent skole mæssigt har jeg ingen anelse om, men jeg tror rent fagligt vil det blive meget nemmere at gå fra teori til praksis, hvis man tænker sig, at man har et billede af en ko og fører sin device hen over koen og får den til at vise hvordan man patere koen og hvad de forskellige stykker hedder samt hvad de kan bruges.

QR koder.

QR- koder som et supplement til undervisningen eller som vejledning.   QR koder (Quick Response) er en god måde at få et budskab viderebragt på hvad enten det er af oplysende eller i undervisningssammenhæng. Vi kender alle QR koden når vi handler og skal tjekke prisen på en varer og når vi betaler ved disken, Der er dog den lille forskel på købmandens kode, at det er en stregkode hvor koden til undervisnings brug kan være af forskellige varianter og mønstre, men fælles for dem er at de bidrager til at brugerne af koderne får den ønskede informationer meget hurtigt. Man finder QR koder/stregkoder over alt i vores hverdag såsom i aviser, på valgplakater, visitkort, URLèr til hjemmesider osv. I undervisnings sammenhæng kan de bruges i mange forskellige kontekster fx som instruktionsvideoer til forskellige praktiske handlinger i et værksted. På Mad til menneskers afdeling er der en QR kode ved håndvaskene og ved at scanne den får elever en instruktion i hvordan man korrekt vasker sine hænder. Qr koder bliver brugt flittigt og er til meget stor nyttige for de elever som har lidt svært ved at koncentreret sig i længere tid.

EMU Danmarks læringsportal

http://students-collaboration.blogspot.dk/search/label/AR

Portfolio

Uge 45.
Læs litteratur
Har læst i Dohn, N.B., & Johnsen, L Web 2.0 samt en masse andre artikler omkring It, medier, teknologier.
Web 2.0 - difination af begrebet
Har forholdt mig til Hannes fælles respons til vores artikel på PBworks
Sociale netværkssteder
Har kommenteret de forskellige Facebooks på vores blogs
Fokus på din blog
Har været inde på min blog og redigeret og redigeret og redigeret og bliver nok ikke færdig, der er syntes jeg, noget som godt kunne stå eller være bedrer så siden ikke står så rodet. Jeg kunne godt tænke mig at bloggen var mere stilrent. Men det bliver nok ganske godt til sidst
Didaktiske modeller.
Har brugt lidt af weekenden på at reflektere over Web 2.0 og skrevet lidt på min blog.

Uge 44

Læs litteratur

Kapitel 1 - 3 læste + lidt mere. Meget spændende læsning og gode formulerede situationer De mange eksempler på web 2.0 undervisningssituationer giver stof til eftertanke også selv om de er taget fra forholdsvis lange videregående uddannelser, men jeg tror at de sagtens kan implementeres på de forløb vi praktiserer, altså de noget kortere uddannelser inden for erhvervsuddannelserne.

Web 2.0 - difination af begrebet

Vi fik skrevet en artikel om Web 2.0 men om den er for kort eller tilfredsstillende er jeg ikke klar over, men jeg venter på, at Hanne kommenterer og evt. stiller nogle spørgsmål til artiklen.

Sociale netværkssteder - Facebook

Jeg fik skrevet en post i min blog omkring Facebook set ud fra en underviseres perspektiv og venter på at mine kollegaer vil kommenterer på posten så vi kan få en dialog omkring brugen af Facebook i undervisningssammenhæng.

Sociale netværkssteder 2

Skriv en kommentar til dine medstuderendes post om "Facebook set ud fra en undervisers perspektiv".
Jeg har desværre ikke kunne finde nogle indlæg omkring Facebook i de andres blogge.

Fokus på din blog (6-10 timer)

Indhold og form din blog. Jeg har brugt meget tid på at lege med layouten på bloggen, det tager tid at skulle designe sin egen blog når man starter fra bunden og ikke har den fjerneste ide om hvordan. Men med lidt hjælp fra diverse videoer fra You Tube og i de forskellige uv - planer fik jeg da stablet en blog på benene som begynder at se ud af lidt. Men jeg er ikke helt færdig med de forskellige funktioner og layout endnu, det er noget jeg løbende vil forberede i takt med at jeg får mere indsigt i hvad en blog egentlig kan.

Uge 43.

I starten af forløbet op til kursuset fik vi lagt en UV-plan op i BB, en grov skitse som for talte os ”hvad, hvornår, hvorhenne”, herefter blev der for ugen lagt en plan op i BB som fortalte os ”hvordan” med udførlige instrukser og jeg har været i gennem følgende

Præsentation af forløbets opbygning

Vi startede den første uge af PDen asynkront, hvor Hanne Søgaard havde lagt en velkomst video og en præsentation af sig selv som fortalte hvem hun var og hvad forløbet gik ud på, et overblik over kurset opbygning, omfang og læringsmål.

Præsenter dig selv på Blackboard

Vi skulle også selv præsenterer os inde på BB for de andre deltager/kursister på kursuset og herefter kommenterer på nogle af deres præsentationer, hvilket jeg syntes var en god måde at lære de andre deltager på.

Opret din egen blog (web 2.0)

Jeg fik også oprettet en blog her på siden. Jeg havde egentlig lavet en for et stykke tid siden men havde lykkeligt glemt den, men den er nu oprettet og jeg glæder mig til at se, hvad den udvikler sig til i løbet af forløbet da jeg tror at det er noget jeg vil kunne bruge rigtig meget i min undervisning/planlægning

Indlæg af Reimar Ivang og Charlotte Larsen

Vi skulle på Danskernes akademi lytte til indlæg fra Remer Ivang og Charlotte Larsen og herefter finde 3 hovedpunkter fra indlæggene som vi fandt væsentlige i forhold til teknologiudviklingUdform en fælles tekst

Vi skulle ud fra teksten "Skole 2.0 - global og lokal starte en fælles wiki på BB, hvor vi skulle sammenholde teksten med de 3 hovedpunkter, som jeg fandt fra indlæggene af Reimar Ivang og Charlotte Larsen og herefter gøre sig nogle overvejelser over, hvad teknologen kommer til at betyde for uddannelsesinstitutionerne i en global og lokal kontekst, samt hvilke didaktiske udfordringer vi står overfor.

Refleksion over brug af Web 2.0

Da jeg kun spontant har været inde og berører de virtuelle medier ganske kort i forbindelse med et hoved forløbshold har jeg ikke den store erfaring med interaktive medier endnu. De erfaringer som jeg har gjort med fx Facebook er som beskrevet tidligere på BB kun som en informations kilde til eleverne og ikke hvor jeg bevidst har sat TPACH i spil som en lærende foranstaltning. Jeg har efter det læste i Web 2.0 gjort mig flere overvejelser over, hvordan jeg kan bringe Web 2.0 i spil i forbindelse med min undervisning og jeg har derfor gjort mig flere tanker over hvem jeg egentlig er som underviser i en Web 2.0 digital verden. Hvor langt vil jeg gå eller vove i forhold til elevernes digitale viden, og om jeg udstiller mig selv i forhold til elevernes kompetencer i den digital verden. Men lidt fortrøstningsfuld er det at læse på RolandHachmanns blog, at det ikke kun drejer sig om, at sætte fokus på de digitale teknologier men at man sammen med de analoge teknologier iscenesætter de teknologier som kan være med til at løfte elevernes læringsdimension.

TPACK og SAMR er endnu to modeller som man skal forholde sig til, man fristes næsten til at sige at hvert modul på den Pædagogiske Diplomuddannelse har sine modeller som man skal forholde sig til og hvor modellerne skal giver stof til eftertanke og refleksioner over egen undervisning/praksis. TPACK er endnu en model som udover ”eleven, læreren, stoffet” også inddrager ”den teknologiske” del Web 2.0. Teknologisk fagligviden er viden om hvordan man sætter faglig indhold i spil på en anden måde ved at digitaliser det, Det er viden om, hvad teknologi kan gøre ved indholdet og dermed skabe nye måder at undervise på. Den teknologiske del af modellen er en udfordring for mange underviser pga. manglende opkvalificering eller frygten for at fejle foran deres elever, men kunne man ikke også pege på skolen som det centrale problem i at lærerne ikke har den nødvendige kompetence i håndteringen af Web 2.0. i artiklen af Bernt Hubert ”ingen mediepædagogik uden en mediekultur” hvor det er lærerne der som udgangspunkt næsten altid får kritik for manglende håndtering af de nye medier. Men så længe skolerne ikke har opbygget en it- og mediekultur, vil det være svært, at få lærerne til at tage medieintegrationen og pædagogikken alvorligt ”hvordan kan man svømme uden vand i bassinet”. Man må erkende at nye it og medieindsatser må tage udgangspunkt i en kortlægning af den eksisterende it og mediekultur der er på den enkelte afdeling og at det er skolen som uddannelsesinstitution der er medansvarlig for, at der implementeres en it og mediekultur så lærerne har en chance for at blive klædt på til de udfordringer de står overfor så de føler, at de har medejerskab af udviklingen.

Jeg vil efter at have stiftet bekendtskab med TPACK i første omgang bruge modellen som et refleksions værktøj for hvad egne forudsætninger er i forhold til teknologier i undervisningen. Jeg er som underviser klar over at min teknologiske/pædagogiske viden ikke er noget der kommer af sig selv men, at det kræver en indsats at kunne kombinerer de tre videns former, så de alle kommer til udtryk i faget/praksis. Som model, syntes jeg at modellen er rigtig godt bygget op og illustrerer de forskellige dimensioner der er i modellen og hvilken viden man som underviser skal være opmærksom på for at bringe indholdet i et didaktisk/pædagogisk rigtigt kontekst. 

Modellen SAMR ser jeg som en styrkelse i at kunne vurderer undervisning tilrettelagt i forbindelse med digitale medier og hvor det ikke er kun er modellens egenskab som en styrkelse af lærerprocessen men også en styrkelse af modellen som en transformer for lærerprocessen til nye undervisnings situationer/former. Jeg kar endnu ikke arbejdet med modellen eller brugt modellen til analyse af arbejdet med teknologiske medier da jeg kun sporadisk har anvendt digitale medier i min undervisning, men jeg vil frem over overveje kraftigt at bruge modellen i undervisnings sammenhæng og analyserer på hvad eleverne får ud af at benytte en nyere teknologi frem for en analog. Generelt kan man sige, at modellen en model som benyttes som en slags værktøjskasse  til underviserne i deres reflekterende rum, hvor læringsteknologi, planlægning samt brug af digitale lærermidler vurderes i forhold til elevernes digitale dannelse

Web 2.0

TPACK  - I MØDET MED ELEVEN

Digitale medier og kommunikation

3.1 Den digitale skole

Portfolio 

Uge 44

Læs litteratur

Kapitel 1 - 3 læste + lidt mere. Meget spændende læsning og gode formulerede situationer De mange eksempler på web 2.0 undervisningssituationer giver stof til eftertanke også selv om de er taget fra forholdsvis lange videregående uddannelser, men jeg tror at de sagtens kan implementeres på de forløb vi praktiserer, altså de noget kortere uddannelser inden for erhvervsuddannelserne.

Web 2.0 - difination af begrebet

Vi fik skrevet en artikel om Web 2.0 men om den er for kort eller tilfredsstillende er jeg ikke klar over, men jeg venter på, at Hanne kommenterer og evt. stiller nogle spørgsmål til artiklen.

Sociale netværkssteder - Facebook

Jeg fik skrevet en post i min blog omkring Facebook set ud fra en underviseres perspektiv og venter på at mine kollegaer vil kommenterer på posten så vi kan få en dialog omkring brugen af Facebook i undervisningssammenhæng.

Sociale netværkssteder 2

Skriv en kommentar til dine medstuderendes post om "Facebook set ud fra en undervisers perspektiv".
Jeg har desværre ikke kunne finde nogle indlæg omkring Facebook i de andres blogge.

Fokus på din blog (6-10 timer)

Indhold og form din blog. Jeg har brugt meget tid på at lege med layouten på bloggen, det tager tid at skulle designe sin egen blog når man starter fra bunden og ikke har den fjerneste ide om hvordan. Men med lidt hjælp fra diverse videoer fra You Tube og i de forskellige uv - planer fik jeg da stablet en blog på benene som begynder at se ud af lidt. Men jeg er ikke helt færdig med de forskellige funktioner og layout endnu, det er noget jeg løbende vil forberede i takt med at jeg får mere indsigt i hvad en blog egentlig kan.

Facebook

Med en Facebook konto kan du oprette forbindelser til bestemte personer som familiemedlemmer, venner, gamle skolekammerater osv. Men har man egentlig lyst til at dele noget af sin hverdag med andre eller interesser det egentlig dig, hvad en person går og laver, som du ikke har set i 10 år og faktisk ikke havde nogen forhold til ud over at personen har anmodet dig som ven for tredje gang og du ikke vil skuffe ved ikke at bekræfte anmodningen. Kommer det mig ved om den ene eller anden er i forhold eller om vedkommende forlod grundskolen i 9 kl. i 1999. Og har arbejdet som frabriks arbejder herefter.

De venner man har på Facebook har enorm indflydelse på dig, hvis du ikke passer på. Man er nød til at kikke ind i sig selv og spørge sig selv om, hvor meget man vil forbindes med sociale kontakter og blande bekendtskaber sammen med venner og familie. Det er et stort spørgsmål, som man kun selv kender svaret på. Et andet perspektiv hvor jeg mener Facebook kommer lidt kort er kommunikations formen. Der er rigtig mange personer, der ikke tænker sig om når de orienterer sig på Facebook de ytre deres meninger i et sprog som vækker en underen og lader sig rive så meget med, at de glemmer de er på et offentlig forum hvor udtagelserne er tilgængeligt for alle, også for arbejdsgiverene. Men jeg ved også godt at Facebook kan og bliver brugt konstruktivt af rigtig mange.

Facebook set ud fra en undervisers perspektiv.

Jeg har selv brugt Facebook som en del af undervisning og som informations kanal og jeg blev positiv overrasket over den måde som det fungerede på. Det skal lige siges, det var en lukkede gruppe som blev oprettet, hvor kun de elever der var i klassen blev oprettet i gruppen. Om det skal være en lukkede eller en åben gruppe må være en temperaments spørgsmål for den enkelte underviser. Gruppen blev oprettet for at jeg bedrer/hurtigere kunne komme i forbindelse med holdet vedr. ændringer i vores undervisning/skema. Efterfølgende udviklede holdet selv grupperummet til en forum hvor de brugte hinanden som sparringspartner i forskellige situationer, hvor de af den ene eller anden grund ikke fandt svar på deres hjemmearbejde. Så egentlig syntes jeg at Facebook i dette tilfælde var til enorm hjælp for mig og eleverne. I og med at jeg mødte eleverne på deres hjemmebane og deltog (Så på) i deres aktiviteter på Facebook fik jeg også en anden positiv oplevelse af eleverne, man kunne se hvor meget de hjalp hinanden og hvor arrangerede de var. Som bruger af Facebook er jeg positiv overrasket over den effekt som Facebook kan have og hvor hurtigt de informationer man ønsker bekræftet egentlig sker. Om Facebook er bedrer en et andet ligene medie skal være usagt men det drejer sig vel om, at møde eleverne hvor de er i deres komfortzone og de føle sig sikre i det de foretager sig.  

Begrebet web 2,0

Hvad

Web 2,0 er en mulighed for kommunikation igennem websites. I modsætning til web 1,0 er web 2,0 en bruger til bruger, hvor web 1,0 mere er en oplysnings flade hvor brugeren søger oplysninger om specifikke emner. Den gamle hjemme side fra fx folketinget var bygget op som web 1,0 hvor hjemmesiden kun var bygget op til at brugeren fik udleveret informationer om tingets og dens virke, så man kan sige at der var tale on en envejs kommunikation hvor brugeren fik informationer omkring tingets virke. Med introduktionen til web 2,0 er forholder det sig anderledes her er kommunikationen en bruger til bruger altså en tovejs kommunikation. Med web 2,0 er hjemmesiden blevet en del af det sociale netværk hvor det nu er muligt at følge folketinget fra fx Facebook, linke til andre hjemmesider osv. Men web 2,0 er meget mere end en hjemmeside, det det er sider som Facebook, Youtube, Wikipedia, Myspaces. Det nye ved Web 2.0 er, at det er brugerne som opretter og vedligeholder de forskellige sider. Det handler om sociale netværk, hvor brugerne deler deres tanker, meninger, tekster, billeder, musik/film osv.. Det er via brugernes input, at siderne bliver holdt i live. 

Hvorfor

Hvorfor bruge web 2,0 i undervisningssammenhæng, fordi ved anvendelse af de interaktive medier får eleverne til at få følelse af medejerskab til det de bidrager til. I bogen web 2,0 af Nina Bonderup Dohn og Lars Johnsen har de udpeget 5 grunde til at benytte web 2,0

1.       Understøttelse og kvalificering af underviserses arbejde. Her handler det om lærerens samarbejde med andre underviser omkring opkvalificering af læringsressourcer gennem vidensdeling. Fx.at læreren deler et undervisningsforløb med andre lærere. Det har også den fordel at andre lærere kan kommentere eller bidrage med deres arbejde og på denne måde arbejder flere sammen, og arbejdet kan løbende udvikles.

2.       Mulig for organisering af fleksibel læring. Man kan med nutidens teknologier give eleverne mulighed for fleksibel læring. Man kan i dag sidde hvor som helst og efterfølgende lægge sit bidrag ud på nettet. Via de forskellige interaktive digitale medier kan Web 2.0 tjenesten også være vejledende ligesom der er der er muligheder for at efter/videre uddanne sig via Web 2.0

3.       Motivation og forudsætninger hos den lærerende. Her er et af de helt store traumer i undervisnings sammenhæng hvad angår skoleelever. Vi ved at langt de fleste elever stortrives i dag på de interaktive sider med web 2,0. De er vant til at buge tjenester som Goggle, Wikipedia, Facebook og andre. Det vil derfor være en stor motivationsfaktor for dem, hvis disse værktøjer blev en del af undervisningen. 

4.       Didaktiske fordele. De didaktiske fordele er til at få øje på og det kan være en stor fordel, at det materiale, man arbejder med, ligger på nettet og i og med at men er en del af web 2,0 giver det en følelse af medejerskab og dermed en forpligtelse på de projekter man samarbejder om. De didaktiske fordele i web 2,0 giver nogle andre måder at tolke/anvende læringsstile på i det man ikke nødvendigvis behøver at arbejde skriftlig eller mundtlig men at man inddrager arbejde med video, billeder eller lyd i en eller anden kombination.

5.       Kompetencebehov for fremtidige arbejdsliv.  Eleverne får når de beskæftiger sig med web 2,0 kompetencer og dermed færdigheder inden for it anvendelse. De bliver mere målrettet og effektive i at søge på internettet og skal lære at forholde sig kritisk i forhold til kilder og informationer, ligesom de vil udvikle deres evalueringskompetencer i det at være kritiske over for kilder og information.

Hvordan

Der flere forskellige måder man kan gribe 2.0 an, både ved at bruge det som den primære eller som en supplement til andre undervisningsformer/aktiviteter, hvad enten det er virtuelle eller fysiske læringsaktiviteter.

Hovedaktøren kan være læreren, eleven eller en kombination af dem begge, som bruger det pågældende materiale.

3 eksempler på hvordan man bruger Web 2.0.

Man kunne oprette en blog, hvorved kursisterne kunne føre en dagbog omkring, ”hvad har vi lært i dag”. På den måde kan de øvrige elever og underviseren kommentere på det skrevne.

 Så kan man lave en wiki, som fungerer på den måde at, alle kan skrive i den og derefter kan alle tilføje eller revidere i det der er skrevet. Jo flere der bidrager, jo mere objektivt bliver viden omkring det enkelte emne.
Man kan godt sammenligne den med bloggen, men det er ikke det helt samme. Hvor bloggen er Én mands værk, hvor man kommentere på, så kan wikién være et utals værk.

Sidst men ikke mindst kan underviserens udgivelser af egne og anvendelse af andres læringsmoduler på Connexions (website for deling af læringsressourcer), hvor læreren er den primære hovedaktør, da det er underviseren der deler og samarbejder (hvem samarbejder underviseren med?) om udarbejdelsen af undervisningsmaterialerne.

Portfolie

Uge 43.

Hvis jeg lige skal resumer op hvad jeg har bedrevet i den første uge af PDen

I starten af forløbet op til kursuset fik vi lagt en UV-plan op i BB, en grov skitse som for talte os ”hvad, hvornår, hvorhenne”, herefter blev der for ugen lagt en plan op i BB som fortalte os ”hvordan” med udførlige instrukser og jeg har været i gennem følgende

Præsentation af forløbets opbygning

Vi startede den første uge af PDen asynkront, hvor Hanne Søgaard havde lagt en velkomst video og en præsentation af sig selv som fortalte hvem hun var og hvad forløbet gik ud på, et overblik over kurset opbygning, omfang og læringsmål.

Præsenter dig selv på Blackboard

Vi skulle også selv præsenterer os inde på BB for de andre deltager/kursister på kursuset og herefter kommenterer på nogle af deres præsentationer, hvilket jeg syntes var en god måde at lære de andre deltager på.

Opret din egen blog (web 2.0)

Jeg fik også oprettet en blog her på siden. Jeg havde egentlig lavet en for et stykke tid siden men havde lykkeligt glemt den, men den er nu oprettet og jeg glæder mig til at se, hvad den udvikler sig til i løbet af forløbet da jeg tror at det er noget jeg vil kunne bruge rigtig meget i min undervisning/planlægning

Indlæg af Reimar Ivang og Charlotte Larsen

Vi skulle på Danskernes akademi lytte til indlæg fra Remer Ivang og Charlotte Larsen og herefter finde 3 hovedpunkter fra indlæggene som vi fandt væsentlige i forhold til teknologiudvikling

Udform en fælles tekst

Vi skulle ud fra teksten "Skole 2.0 - global og lokal starte en fælles wiki på BB, hvor vi skulle sammenholde teksten med de 3 hovedpunkter, som jeg fandt fra indlæggene af Reimar Ivang og Charlotte Larsen og herefter gøre sig nogle overvejelser over, hvad teknologen kommer til at betyde for uddannelsesinstitutionerne i en global og lokal kontekst, samt hvilke didaktiske udfordringer vi står overfor.

Digitale arbejdsformer og læringsstrategier: Hvad kan bloggen bruges til?

Digitale arbejdsformer og læringsstrategier: Hvad kan bloggen bruges til?

Digitale medier.

Som led i en opgave i modulet "Digitale medier i erhvervs uddannelserne" skal vi oprette en blok, hvor vi kan kommunikere med hinanden interaktivt, omkring de forskellige opgaver vi alle stilles overfor inden for undervisning. Det er mit håb, at jeg i dette modul kan være med sammen med jer til at bidrage til jeres/vores opfattelse af, hvad god og læreringsrig undervisning er, i forbindelse med at vi indrager de digitale teknologier. Jeg glæder mig til, at høre hvad i har med af erfaring til modulet og ser frem til et godt modul/samarbejde med jer alle.